Zentangle fineliner illustration

Zentangle tree with owls

En kær veninde har fortalt mig, at de doodles, krusseduller og skitser, som jeg tegner med mine sorte fineliners, faktisk er inspireret af tegnemetoden Zentangle. Egentligt er Zentangle et beskyttet navn og metode, men udtrykket bliver brugt i bred forstand alligevel.

 

Roligt morads

Zentangle er en illustrationsform, hvor man med en tynd pen tegner enkle eller til tider komplekse mønstre, der forenes og filtres ind i hinanden. Som “zen’et” antyder, er det en meget meditativ måde at tegne på. Det har jeg ikke tidligere spekuleret over, men kan kun stemme i, at det er afslappende, da man kan tegne hvor og når som helst; i toget, når man ser en film eller -som de fleste kender- når man taler i telefon. Der er ikke nødvendigvis en start eller slutning på disse illustrationer. Man kan bygge på og tegne videre, indtil kanten af papiret sætter et punktum.

 

Hvad zentangle træet gemmer

Denne Zentangle skitse startede ud som streger og krummelurer, der udviklede sig videre til et af mine yndlingsmotiver; et træ.

 

Materialer

Jeg har benyttet Steadtler fineliner i forskellige størrelser på Moleskin papir.

No comments

leave a reply